Bliv frivillig

Vil du gøre en aktiv forskel for udsatte forsørgere og deres børn?

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn er en almennyttig humanitær organisation, som støtter udsatte fortrinsvist enlige forsørgere i, at skabe rammerne for gode børneliv, så intet barn sættes udenfor fællesskabet. Hvis du, ligesom os, mener, at alle børn har ret til et godt liv, og vil du gerne gøre en forskel, så kan du hjælpe os med det som frivillig medarbejder i Foreningen.

Lige nu er foreningen inde i en spændende udvikling, hvor vi arbejder hårdt på at udvide det frivillige engagement. Som én af foreningens frivillige bidrager du til foreningens daglige arbejde med netop dine særlige kompetencer. Det frivillige arbejde er også en glimrende mulighed for dig, for at prøve kræfter, samt opbygge erfaring, med en opgave eller et emne som interesserer dig, og for at møde nye spændende mennesker.

Som frivillig i Foreningen til Støtte for Mødre og Børn kan du komme til at arbejde med en række forskellige opgaver, såsom rådgivning og sagsbehandling, modtagelse og forbehandling af legatansøgninger, fundraising, hjemmesiden og Facebook. Sammen tilrettelægger vi dit særlige engagement, så det passer ind i din hverdag. Du vil have stor indflydelse på, hvordan rammerne for dit frivillige arbejde i foreningens udvikler sig.

Du kan se en beskrivelse af de forskellige opgaver ved at klikke på deres overskrifter herunder:

Som frivillig i foreningen møder du en masse spændende mennesker, med hver deres unikke baggrund. Vi satser på et stærkt frivilligt fællesskab, og vi ønsker at skabe den bedste grobund for det frivillige engagement i foreningen. Et stærkt frivilligt fællesskab er også et stærkt socialt fællesskab, og derfor sørger vi for, at støtte op om arrangementer for de frivillige, så I får rig mulighed for at hygge jer sammen, også når I ikke er på arbejde.

Hvis du kunne tænke dig at arbejde som frivillig i Foreningen til Støtte for Mødre og Børn, så send os en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

For alle stillinger er der tale om frivilligt ulønnet arbejde. Samtlige stillinger er omfattet af tavshedspligt, og ved de stillinger, hvor den frivillige kommer til at håndtere personfølsomme oplysninger, stilles der yderligere krav om fremvisning af straffeattest.

Foreningen opfordrer alle til at søge og vi ser frem til at høre fra netop dig.

Hvis du vil vide mere om de Foreningen og/eller frivillige stillinger er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Jesper Pilegaard, på e-mail: jp@morbarn.info (MRK: Frivillig) eller på tlf.nr.: 35 38 56 26, imellem kl. 10 og kl. 16 man-torsdag. Du kan læse mere om foreningen på vores hjemmeside: www.morbarn.info.