Persondatapolitik for Foreningen til Støtte for Mødre og Børn

1. Generelt

Denne persondatapolitik er gældende for samtlige de oplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsamler om dig, enten som led i et medlems-/bruger- eller bidragyderforhold eller som bruger af vores tjenester, herunder ved færden på vores hjemmeside. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du finder urimelige. På www.morbarn.info vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.

2. Dataansvarlig

Den dataansvarlige organisation for behandling af dine personoplysninger er:

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn
Svendborggade 1. 3. sal, lejl. 300
2100 København Ø
Tlf.: 35385626
Email: kontakt@morbarn.info
CVR nr.: 49897715

(Herefter ”Foreningen”)

Den overordnede retlige ramme for vores behandling af personlige oplysninger er Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF med tilhørende regulering. I tillæg hertil Lov nr. 502 af d. 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Alle spørgsmål vedrørende nærværende politik, behandlingen af dine oplysninger samt mistanke om manglende overholdelse skal i første omgang rettes til Foreningen til Støtte for Mødre og Børn, Svendborggade 1, 3. sal, lejl 300, 2100 København Ø, tlf.: 35385626, dataansvarlig@morbarn.info.

3. Definitioner

Nedenfor følger definitioner af visse af de væsentligste persondataretlige begreber:

Personoplysninger Enhver for form information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige alle oplysninger, som direkte eller indirekte, alene eller i kombination, kan identificere en bestemt fysisk person.
Dataansvarlig Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller et andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger.
Databehandler Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller et andet organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne.
Behandling Enhver aktivitet eller række af aktiviteter som involverer brug af personoplysninger, fx indsamling, registrering, systematisering, ændring af, søgning i, sammenstilling, overladelse eller videregivelse til personer, myndigheder, selskaber m.v. uden for organisationen.
Særlige Kategorier af Personoplysninger Oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering samt oplysninger i form af biometriske data, såfremt biometriske data behandles med det formål entydigt at identificere en fysisk person (følsomme oplysninger).
Persondataforordningen Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF med tilhørende regulering.
Databeskyttelsesloven Lov nr. 502 af d. 23/05/2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

4. Formål med behandlingen af dine personoplysninger

Afhængig af om du er medlem, bruger, eller bidragyder hos os, eller måske blot bruger af vores hjemmeside, er vi forpligtede til behandle dine personoplysninger i et sådant omfang, at vi dels kan give dig de ydelser, du efterspørger, og at vi dels kan leve op til de forpligtelser, vi har som forening. Dette gælder både ved håndtering af dine eventuelle bidrag – medmindre du vælger at bidrage anonymt – dine eventuelle brug af ydelser, og/eller når vi skal administrere dine eventuelle abonnementer eller medlemskaber hos os. Det kan også være i forbindelse med vores markedsføring over for dig.

5. De personoplysninger, som vi behandler om dig

Disse oplysninger indsamler vi direkte fra dig:

Når du er medlem, bruger, eller bidragyder hos os, indsamler vi følgende almindelige personoplysninger fra dig: Navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, e-mailadresse, registrerings- og kontonummer. Desuden indsamler vi oplysninger om dit CPR-nr., eksempelvis hvis du skal have fradrag for eventuelle bidrag, har modtaget et legat fra FSMB eller, såfremt vi har en indberetningspligt.

Når du besøger vores hjemmeside og klikker dig rundt i vores univers, indsamler vi data om din færden.

Vi indsamler ingen særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) om dig, med mindre du søger Foreningens legat.

Søger du Foreningens legat, indsamler vi følgende særlige personoplysninger fra dig: Civilstand, privatøkonomi, dine børns fødselsdage. For så vidt at du selv vælger at inkludere det i din ansøgning og/eller vedlagte dokumenter, indsamler og behandler vi endvidere oplysninger om, race/etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, dine egne og dine børns helbredsoplysninger, seksuelle forhold/orientering, kriminelle forhold, historiske data, og andre private forhold, som du måtte finde relevante for din legatansøgning. Det er helt frivilligt, hvor mange følsomme oplysninger du vælger at inkludere heri.

6. Cookies

På vores hjemmeside gøres der brug af ”cookies” til at indsamle webstatistik. En cookie er en lille tekstfil, der sendes fra vores server til din browser og lagres på din computers harddisk eller dit mobile device. Cookies er ensbetydende med, at du mere effektivt og nemmere kan bruge hjemmesiden. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som indsamles via cookies på en måde, der kan forbinde brugeradfærden med bestemte personer. Du kan indstille din browser til at informere dig, når du modtager en cookie således, at du altid har mulighed for at tage stilling til, om du vil acceptere den. Du kan også vælge helt at slå funktionen fra. Hvis du gør det, så vil hjemmesiden dog ikke fungere optimalt. Cookierne indeholder ikke personoplysninger såsom oplysninger om din e-mailadresse, dit bruger-id eller andre personlige oplysninger udover, hvad der fremgår af denne politik. Du kan læse vores Cookiepolitik her.

7. Sådan behandler vi dine personoplysninger

Helt konkret bruger vi dine personoplysninger til flere forskellige formål afhængig af, om du er medlem, kunde eller bidragyder hos os, eller om du blot er bruger af vores hjemmeside.

Er du medlem hos os, anvender vi dine personoplysninger til at:

  • kunne administrere dit medlemsforhold.
  • kunne sende dig nødvendig information om dit medlemskab.
  • kunne sende dig informations- og markedsføringsmateriale, såfremt dette ligeledes er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov.

Er du bruger af Foreningens ydelser, anvender vi dine personoplysninger til at:

  • stille funktionerne på vores hjemmeside, herunder i vores ansøgningsskema, til rådighed for dig.
  • fremsende forespørgsler og afgørelser til dig.
  • svare på dine eventuelle spørgsmål og efterkomme dine anmodninger.
  • kunne levere de ydelser du har bedt om.
  • kunne håndtere administration af brugerforholdet til dig.
  • kunne administrere dine legatudbetalinger.
  • kunne foretage eventuelle indberetninger til SKAT, i det omfang vi er forpligtede hertil.
  • kunne sende dig informations- og markedsføringsmateriale, såfremt dette ligeledes er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov.

Er du bidragyder hos, os anvender vi dine personoplysninger til at:

  • kunne administrere dine indbetalinger.
  • kunne sende dig nødvendig information om dit/dine bidrag.
  • kunne indberette dit bidrag til SKAT, så dit bidrag vil fremgå af din selvangivelse.
  • kunne sende dig informations- og markedsføringsmateriale, såfremt dette ligeledes er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov.

Er du alene bruger af vores hjemmeside, anvender vi dine personoplysninger til at

  • kunne stille funktionaliteterne på vores hjemmeside til rådighed for dig.
  • udarbejde statistik om din færden på vores hjemmeside.
  • forbedre vores hjemmesides indretning.

8. Hvorfor har vi lov til at behandle oplysninger om dig (behandlingsgrundlag)?

Når du bliver medlem hos os, giver et bidrag til os, benytter dig af vores ydelser eller indgår anden form for aftale med os, så behandler vi dine personoplysninger til netop det pågældende formål. Vi kan også behandle dine almindelige personoplysninger, hvis du fx har en forespørgsel eller lignende, som går forud for din beslutning om at indgå en aftale med os.

Det juridiske grundlag for behandling af dine personoplysninger er persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (b), idet behandlingen af dine oplysninger er nødvendig for, at vi kan opfylde vores aftale med dig eller for, at vi kan håndtere forespørgsler og lignende forud for din eventuelle indgåelse af en aftale med os.

Vi har også mulighed for at behandle dine personoplysninger fordi, vi har en legitim interesse i at behandle oplysningerne om dig, jf. Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f), medmindre din ret til at opnå beskyttelse af dine egne almindelige personoplysninger går forud for vores legitime interesse i at behandle dine oplysninger – se punkt 8.4.

Vi har en legitim interesse i at behandle dine personoplysninger (dit navn og din e-mail adresse) til brug for markedsføringsformål. Vores legitime interesse består således i at kende til dine præferencer og behov, så vi bedre kan tilpasse vores tilbud til dig og i sidste ende tilbyde produkter og tjenesteydelser, der bedre opfylder dine behov og ønsker. Vi overholder naturligvis også markedsføringslovens regler. Det er ligeledes med henvisning til denne bestemmelse, at vi udarbejder diverse statistikker over antallet af medlemmer, brug af Foreningens ydelser, bidrag, brug af hjemmesiden, m.v.

I visse tilfælde er vi også retligt forpligtet til at behandle personoplysninger om dig. Det kan eksempelvis være til brug for dokumentation af overførsler/betalinger og lignende i medfør af reglerne i bogføringsloven. Vi skal blandt andet gemme regnskabsmateriale i fem år fra afslutningen af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører. Det kan ligeledes være i forbindelse med indberetninger til SKAT, så du kan få fradrag for dit bidrag til os. Indberetninger til SKAT skal ske med angivelse af CPR-nr., jf. skattekontrolloven, og det er derfor grundlaget for vores behandling af oplysninger om dit CPR-nr.

Såfremt du afgiver eller har afgivet særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) til os, fx oplysninger om dit helbred, så er grundlaget for vores behandling persondataforordningens artikel 9, stk. 2 (d), idet vi er et organ, som ikke arbejder med gevinst for øje, og da vores sigte er af alment velgørende art. Behandlingen af dine særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) foretages som led i vores legitime aktiviteter med henblik på at besvare din henvendelse og/eller behandle din ansøgning om at modtage Foreningens legat. Derudover sker behandlingen af dine oplysninger under den betingelse, at du enten er medlem af vores organisation, er tidligere medlem eller at du, på grund af organisationens formål, er i kontakt med os.

Er du ikke kunde, medlem, bidragyder hos os, men fx blot bruger af vores hjemmeside, har vi – i begrænset omfang – brug for at kunne administrere de oplysninger, som du selv afgiver til brug for fx cookie-håndtering. Læs mere i vores cookiepolitik. Vi kan i nogle tilfælde registrere, hvilke IP-adresser, der har besøgt vores hjemmeside. En IP-adresse kan være en personoplysning, og såfremt vi behandler din IP-adresse, så vil det ske på samme grundlag som beskrevet ovenfor under pkt. 2.

9. Deling af dine personoplysninger

Vi kan dele dine personoplysninger med de leverandører og samarbejdspartnere, som bistår os – eksempelvis med behandlingen af din ansøgning om et legat, eller som bistår os med vores IT-drift, hosting, mv. Det betyder, at vi kan dele dine oplysninger med eksempelvis vores bank, vores serviceleverandører, og vores tekniske support.

I tillæg til ovenstående så deler vi dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtede hertil, fx som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder som fx SKAT.

10. Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger efter nedenstående regler:

Er du bruger af Foreningens ydelser, vil vi opbevare dine personoplysninger i op til fem år fra det regnskabsår, hvor du senest har modtaget Foreningens legat.

Er du medlem hos os, vil vi opbevare dine personoplysninger i op til fem år fra det regnskabsår, hvor dit medlemskab ophører.

Er du bidragyder hos os, vil vi opbevare dine personoplysninger i op til fem år fra det regnskabsår, hvor vi senest har modtaget et bidrag fra dig.

Er du potentiel bidragsyder hos os, vil vi opbevare dine personoplysninger i op til et år fra det regnskabsår, hvor vi har modtaget disse oplysninger fra dig.

Er du bruger af vores hjemmeside og samtidig hverken kunde, medlem, tidligere medlem eller bidragyder, opbevarer vi de oplysninger, som vi har registret om dig i op til 24 måneder fra dit seneste besøg.

11. Dine rettigheder

Indsigt
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Ved at skrive til os (på ovenstående adresse – se under pkt. 1) kan du anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi har registreret om dig, herunder de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Vi vil efterkomme din indsigtsanmodning så hurtigt som muligt.

Berigtigelse og sletning
Du har ret til at anmode om korrektion, supplerende behandling, sletning eller blokering af de personoplysninger, vi behandler om dig. Vi vil efterkomme din anmodning så hurtigt som muligt, i det omfang vi har mulighed herfor. Hvis vi af en eller anden grund ikke kan imødekomme din anmodning, kontakter vi dig.

Begrænsning af behandling
Du har – under særlige omstændigheder – ret til at få begrænset behandlingen af dine personlige oplysninger. Kontakt os venligst, hvis du ønsker en begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger.

Dataportabilitet
Du har ret til at modtage dine personoplysninger (kun oplysninger vedrørende dig selv, som du selv har givet os) i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet). Kontakt os venligst, hvis du vil gøre brug af muligheden for dataportabilitet.

Indsigelsesret
Du har ret til at bede os om ikke at behandle dine personlige oplysninger i de tilfælde, hvor behandlingen er baseret på artikel 6, stk. 1 (e) (opgave i samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse) eller artikel 6, stk. 1 (f) (legitim interesse). Det fremgår af nærværende politik i hvilket omfang, vi behandler dine oplysninger til sådanne formål. Du kan til enhver tid udøve retten til indsigelse ved at kontakte os.

Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Din tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der blev gennemført, før du trak dit samtykke tilbage. Kontakt os venligst, hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke.

Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke til at modtage salgsfremmende oplysninger og tilbud i almindelighed, herunder med almindelig post, e-mail, via SMS, telefonisk eller via andre elektroniske midler, kan du til enhver tid gøre det ved at skrive til dataansvarlig@morbarn.info. Hvis vi er i tvivl om din identitet, kan vi bede dig om at identificere dig selv.

Du kan skrive til Foreningen til Støtte for Mødre og Børn, Svendborggade 1, 3. sal, lejl. 300, 2100 København Ø, dataansvarlig@morbarn.info, eller du kan gå ind på vores hjemmeside morbarn.info/rettigheder for at gøre brug af én eller flere af ovenstående rettigheder.

Der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til udnyttelsen af ovennævnte rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du for eksempel har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde – det afhænger af de særlige omstændigheder for den pågældende behandlingsaktivitet.

12. Eventuelle konsekvenser ved ikke at afgive personoplysninger

Såfremt du er forpligtet til at give oplysninger om dig selv til os, så vil det fremgå dér, hvor vi indsamler oplysningerne. Hvis du ikke vil afgive de personoplysninger, som vi beder om, så kan det have den konsekvens, at vi ikke kan levere de ydelser til dig, som du efterspørger, besvare dine henvendelser, oprette dig som bidragyder, etc.

13.  Sikkerhed

I Foreningen til Støtte for Mødre og Børn er vores behandling af personoplysninger underlagt vores Informationssikkerhedspolitik. Vores Informationssikkerhedspolitik indeholder ligeledes regler for gennemførelse af risikovurdering og konsekvensanalyse af eksisterende, samt nye eller ændrede behandlingsaktiviteter. Vi har implementeret interne regler og procedurer for opretholdelse af passende sikkerhed fra det tidspunkt, hvor vi indsamler personoplysninger frem til sletning, ligesom vi alene overlader vores behandling af personoplysninger til databehandlere, som opretholder et tilsvarende passende sikkerhedsniveau.

14. Klage til tilsynsmyndighed

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til:

Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K., telefon 33193200, dt@datatilsynet.dk

15. Opdatering af denne Politik

Foreningen er forpligtet til at overholde de grundlæggende principper om beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelse. Vi gennemgår derfor regelmæssigt denne politik for at holde den opdateret og i overensstemmelse med gældende principper og lovgivning. Denne politik kan ændres uden varsel. Væsentlige ændringer af politikken vil blive offentliggjort på vores hjemmeside www.morbarn.info sammen med en opdateret version af politikken.

Eventuelle ændringer, vi måtte foretage i nærværende politik i fremtiden, vil blive offentliggjort på denne side og kan eventuelt blive meddelt dig via e-mail.

Denne Politik er seneste opdateret d. 25. maj 2018.

Jesper Pilegaard, dataansvarlig@morbarn.info