ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT BØRNELIV

FRIVILLIG PÅ FAMILIELEJR 2021

 

 

Familielejr

Mange familier er stadig rigtigt hårdt ramt af Coronakrisen. Familierne er udkørte og trænger til at være sammen under positive rammer. 

Familiernes dagligdag er præget af meget få ressourcer og muligheder, og hvor såvel de voksne som børnene er præget af de mange fravalg og afsavn familiens liv i fattigdom giver.  Netværksferien er en mulighed for familierne for, at få et afbræk fra en hverdag, der ofte kan være svær samtidig med at børnene får mulighed for at komme tilbage i skole og fortælle om deres ferieoplevelser med familien. 

 Ferien tilbydes økonomisk vanskeligt stillede familier typisk med en forælder i familien.

Vi har brug for dig

Måske er du fabelagtig til at lave snobrød, tegne på sten eller arrangere en skattejagt? Eller også er du mere til sæbebobler, holde gang i et bål eller hyggesnak med børn på legepladsen? Vigtigst er dog, at du har respekt og forståelse for familiernes situation og har lyst til at støtte forældrene i, at skabe positive ferieminder med deres børn.

Det er en fordel, hvis du har prøvet det her før. Det kan være som spejderleder, frivillig på en ferielejr eller koloni eller noget helt andet. Det er et krav, at du skriver under på en frivilligaftale og giver tilladelse til, at vi indhenter børneattest. 

 

Hvor og hvornår?

Ferierne afholdes i Helsingør Ferieby, som har styr på det praktiske i opholdet. 

  • Uge 30, lørdag d. 24-31. juli
  • Uge 31, lørdag d. 31. juli – fredag d. 6. august

Vi forventer, at du som udgangspunkt kan deltage alle dage enten i uge 30 eller 31, men hører også gerne fra dig, der har masser at byde ind med i et lidt mindre omfang.

Du vil som frivillig forpligte dig til at deltage minimum fra kl. 10-15 hver dag.

 

Værd at vide

Som frivillig bor du ikke i selve Helsingør Ferieby, men der er booket hotelværelse på Helsingør Zleep. Vi refunderer dine udgifter til transport og mad under opholdet.

Der er tilknyttet en ansat lejrleder på opholdet, som har det overordnede ansvar for afvikling af programmet og familierne.

Vil du vide mere?
Ring på 6016-0681 eller send en mail på kontakt@morbarn.info, så fortæller vi meget gerne mere om muligheden for at gøre en forskel for udsatte familier.