KONSULENT MED ERFARING MED FUNDRAISING (32 timer)
Vil du bidrage til, at mødre og fædre, der står meget alene med deres børn, kan skabe gode rammer for deres børns barndom?  

Forældre, der står alene med deres børn, er mere sårbare over for udenfor kommende kriser som sygdom, mistet arbejde eller som de seneste to år har vist os – pandemier. Vores brugere er dertil ramt af svære startopstillinger som fx spinkelt netværk, erfaringer med fysisk og psykisk vold, gæld, manglende uddannelse m.m. 

I Foreningen til Støtte for Mødre og Børn støtter vi forældrene i at skabe den barndom for deres børn, som de drømmer om fordi vi tror på, at alle børn har brug for at mor eller far er superhelte i deres liv. Vi ved, at der er brug for os og vi har mange drømme om at kunne gøre meget mere end vi allerede gør, derfor søger vi nu en konsulent med ansvar for fundraising i et tæt parløb med sekretariatslederen. 

Stillingen er nyoprettet, så dine opgaver vil ændre sig over tid, men vil hovedsageligt bestå af:

  • Fondsansøgninger, afrapportering samt dialog med fonde, der allerede støtter os. 
  • Systematisering og udvikling af fondsområde. 
  • Puljeansøgninger samt afrapporteringer primært til Socialstyrelsen. 

 Vi drømmer dertil om, at vi kan udvikle vores medlemsrekruttering og samarbejde med virksomheder, men vi ved også, at området skal udvikles et skridt af gangen. Du vil derfor have mulighed for at udvikle dig sammen med os.  Vi forestiller os, at du har: 

  • Erfaring med fundraising primært ift. fonde og puljeansøgninger, men det er klart, at det er en bonus, hvis du også ved noget om medlemsrekruttering og virksomhedssamarbejde.
  • Kendskab og forståelse for den virkelighed, som vores brugere lever i.  

Vi tror på, at vi bliver allerbedst, hvis vi husker at tale med de mødre og fædre det hele handler om. Det betyder, at du, sammen med os andre, skal have lyst til at tage telefonen i vores åbningstid en dag om ugen og har mod på muligvis at deltage i vores familielejr en gang om året. 

Vi tilbyder:

  • Lille uformelt team, hvor alle brænder for deres arbejde, men hvor vi også giver os tiden til at hjælpe hinanden som kolleger. 
  • Muligheden for at udvikle din egen stilling og præge organisation. 
  • Mulighed for fast hjemmearbejdsdag – også post-corona. 

Ansøgning
Vi vil meget gerne fortælle dig mere om stillingen og vores drømme. Du kan kontakte sekretariatsleder Maria Blankensteiner på 6016 0681.
Samtaler forventes afholdt i uge 4-5 med tiltrædelse d. 1. marts 2022. Stillingen er en deltidsstilling på 32 timer.  Lønnen forhandles individuelt.

Send din ansøgning senest d. 24. januar 2022 til morbarn@morbarn.info