Ofte stillede spørgsmål

Her på siden kan du få svar på en række af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet omkring vores legater og målgruppe. Hvis du ikke finder svar på din forespørgsel, kan du benytte kontaktformularen herunder til at skrive til os. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

 

Hvor store er Foreningens legater

Foreningens legater ligger typisk på 1 – 5.000 kroner.

Vi har i særlige tilfælde mulighed for at indstille ansøgere til at modtage et legat fra an anden fond/legatstiftelse, som kan uddele større beløb. Det er alene vores sagsbehandlere der vurderer, om en legatansøgning skal indstilles til en anden fond/legatstiftelse. Man kan altså ikke søge vores legat, og bede om at blive indstillet til noget større. 

Foreningen har indstillingsret til Louis Petersens Legat og Erikema Legat.

 

Hvor ofte kan man søge om at modtage et legat

Man kan i princippet søge om at modtage et legat, så ofte man vil. I praksis ser vi gerne, at der går 9-12 måneder imellem, at vi foretager en uddeling til den samme person. Der er desværre rigtig mange familier, som har brug for vores hjælp, og vi prioritere så vidt muligt, at hjælpe så mange som muligt. Vi kan dog dispensere for denne tommelfingerregel, når vi vurderer at baørn og/eller familier stilles væsentligt ringere, hvis ikke de modtager den hjælp, som de søger om.

Du kan altid søge om at modtage julehjælp og ferieophold, selvom du har modtaget et legat for nylig. 

Hvem kan søge Foreningens legater

Foreningen uddeler legater til fortrinsvist enlige udsatte forsørgere og gravide kvinder, som ikke har mulighed for at få hjælp fra det offentlige, eller for den offentlige hjælp er utilstrækkelig. Traditionelt lever langt de fleste af de, som modtager vores legat, af offentlige ydelser – en kontanthjælpsydelse, førtidspension og SU.

Det er en helt grundlæggende forudsætning for at modtage vores hjælp, at du har forsørgerpligt overfor minimum et barn under 18 år. Det er imidlertid ikke et krav, at børnene har bopælsadresse hos dig. Hvis du ikke har børn under 18 år eller er gravid, kommer du ikke i betragtning.

Selvom vores navn antyder noget andet, kan fædre også søge om at modtage vores legater.

Hvornår skal jeg søge

Det er en rigtig god ide at søge vores legat i god tid. Hvis du ved, at du får brug for hjælp til at holde eksempelvis jul eller en konfirmation, så sparer du dig selv en masse bekymringer, hvis du søger legatet så tidligt som muligt. Du kan dog tidligst søge om at modtage et legat tre måneder før en aktivitet finder sted, eller en udgift skal afholdes.

Skal jeg betale skat af mit legat

Foreningen legater er skattefri, og kan ikke modregnes i sociale ydelser.

Foreningen er godkendt til at yde skattefri støtte til sociale og sygdomsbekæmpende formål, efter Ligningslovens §7.22, hvor vi figurerer som “Mødre og Børn, Foreningen til Støtte for” (Fondsreg.nr. 3220). Du finder cirkulæret hér.

Får jeg svar på min ansøgning

Du får svar på din legatansøgning per e-mail, uanset om din ansøgning imødekommes eller ej.

Hvor længe opbevarer Foreningen mine oplysninger

Hvis du med din legatansøgning opnår en bevilling, opbevarer Foreningen til Støtte for Mødre og Børn de indeholdte oplysninger samt oplysninger om bevillingen i en periode svarende til det indeværende år + fem år, fra den dato, hvor legatet er udbetalt og sagsbehandlingen er afsluttet – dvs. i op til seks år.

Opnår din legatansøgning ikke en bevilling, opbevarer vi de indeholdte oplysninger i op til 14 dage fra sagsbehandlingen er afsluttet – dog opbevarer vi en registrering om legatansøgningen i Foreningens database i op til seks år til statiske/historiske formål. 

Foreningen returnerer ikke ansøgninger eller anden dokumentation.

Hvor lang er Foreningens sagbehandlingstid

Foreningen behandler legatansøgninger løbende.

Almindeligvis skal du påregne op til fire ugers sagsbehandlingstid. Der vil dog være tilfælde, hvor vi har angivet en svardato, men da vil det fremgå af den bekræftelse, som du modtager, når du søger om at modtag legatet. 

Jeg kan ikke vente på svar

Hvis du af en eller anden grund ikke kan vente i op til fire uger, før du får svar på din ansøgning om at modtage et legat, skal du kontakte os. Du kan enten ringe til os på tlf. 35385626 eller benytte kontaktformularen herunder. Vi beder dig oplyse dit personnummer, så vi kan identificere din ansøgning.

Du kan benytte denne mulighed, hvis du står overfor en udgift, som skal betales med det samme/før der er gået fire uger. Det typisk restancer i forhold til din bolig, el, gas og varme, hvor en for sen betaling resulterer i lukning eller udsættelse af din bolig. Du kan også benytte denne mulighed, hvis du for sent har fået søgt om hjælp til ting så som en studietur eller en konfirmation. 

Vi forbeholder os ret til at vurdere, om din legatansøgning kræver akut behandling og svar.

 

Hvordan finder jeg min årsopgørelse

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Hvordan finder jeg min udbetalingsmeddelse/lønseddel

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Hvordan dokumenterer jeg, at jeg modtager Børnetilskud

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Hvordan søger man om at modtage Foreningens legat

For at søge om at modtage Foreningens legater, skal du udfylde en legatansøgning i vores online ansøgningsportal.

Kan jeg sende min ansøgning med post/e-mail

Hvis du ikke kan benytte Foreningens online ansøgningsportal, kan du i stedet sende din ansøgning med e-mail eller med post.  

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål omkring vores legater, sagsbehandlingen, eller om vi kan hjælpe dig, så er du meget velkommen til at skrive til os. Vi bevarer din henvendelse så hurtigt vi kan.